Familiens økonomiske rådgivningskontor blev etableret som et pilotprojekt af socialministeriet i februar 1996. I dag bygger rådgivningskontorets virksomhed på en aftale mellem socialministeriet, Íbúðalánasjóður, Reykjavik kommune, Búnaðarbanki, Íslandsbanki, Landsbanki Íslands, Sparekassernes fællesforening, Kommuneforbundet, Forbrugerforeningen, Statskirken, Pensionskassernes forbund, Arbejdernes landsforening og Foreningen af ansatte hos stat og kommuner. Aftalen gælder til den 31. december 2004. Man har også søgt til andre instanser for at subsidiere virksomheden, blandt andet til kommunerne og andre parter som har med sagen at gøre.
Rådgivningskontorets rolle
At assistere dem, som har store besværligheder med at betale deres gæld og som har store økonomiske problemer, med gratis rådgivning. Rådgivningskontoret skal assistere individer ved at få et overblik over sin situation, hjælpe dem med at lave en betalingsplan og vælge udveje, samt at fungere som mægler når aftaler laves med kreditorer, hvis nødvendigt. Rådgivningskontoret skal også tilbyde alsidig rådgivning og oplysninger om husholdningsøkonomi ved at udgive specielle brochurer og informationsmateriale.
Omkring 4.000 islandske familier har siden etableringen fået hjælp med at finde en løsning på deres økonomiske problemer. Desuden har nogle tusinde mennesker fået rådgivning pr. telefon. Sidst men ikke mindst har rådgivningskontoret den vigtige rolle at etablere samarbejde mellem de instanser som hjælper med at finde løsninger på familiernes økonomiske problemer. Kontorets styrke ligger i dette samarbejde.
Rådgivningskontoret har været en pioner på mange områder i Island. Den forbrugsindeks, som Rådgivningskontoret lægger til grundlag for sin evaluering af klientens økonomiske situation, bygger på en undersøgelse fra 1995 og var en stor nyhed i finansiel rådgivning i Island. Denne indeks benyttes også når man forbereder oversigt over kunders betalingsevne inden boligfinancieringssystemet. Man mangler alligevel en standardiseret forbrugsindeks, jf. standardbudgettet i de andre nordiske lande. Man har peget på hvor vigtigt det er at udarbejde en forbrugsindeks som bygger på familiens reelle udgifter til de nødvendige behov.
Rådgivningskontorets mange anvisninger har initieret lovjusteringer og ændringer af debitorers situation. Island har ingen særlig lovgivning om sanering af komplicerede gældssager, jf. lov om gældssanering de andre nordiske lande. Det islandske Alting vedtog i 1996 lov om retslig hjælp til individer som søger tvangsforlig.
Der er seks ansatte ved Familiens økonomiske rådgivningskontor, blandt andet advokat, driftsøkonom, økonom og arkitekt. Rådgivningskontoret er placeret i Reykjavik og ledes av advokat Ásta Sigrún Helgadóttir.
Rådgivningskontoret har bekræftet sin store betydning i de sidste år, og har udført et godt stykke arbejde for familier i Island.
